Virum-Sorgenfri Handels- og Borgerforening har pr. 1. oktober lavet en aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om driften af  Den Grønne Legeplads.
Efter at bemandingen er stoppet, har det ikke været muligt at benytte legepladsens cykler, mooncars med mere.
Aftalen går på, at vi nu har mulighed for at sætte køretøjerne ud mandag og onsdag fra kl. 9-10, og igen tage dem ind kl. ca. 18.00. Det samme gælder i weekenden.
Det skal lige siges at der er nogle begrænsninger for brug af legepladsen til hverdag, hvor udflytterbørnehaven Jordbærhaven mødes før de skal med bussen, og samles igen når bussen kommer hjem. (Hverdage fra 7-9  og 15-17.)
Har du tid og lyst til at være en af hjælperne kan du kontakte os på mail: post@virumby.dk  eller tlf: 60667626.
Foreningen har også mulighed for at lave arrangementer både ude og inde onsdag aften eller lørdag og/eller søndag.
For at benytte denne mulighed og har du  et spændende arrangement du vil tilbyde, som er åbent for alle, kan du kontakte os. Det kræver dog at foreningen er med ind over og at du er medlem af foreningen – men det koster kun 100 kr. pr. familie om året (ikke kalenderår). Du kan tilmelde dig på forsiden af vores hjemmeside.

Vi håber rigtig mange vil være med.